Magiske ord

Af Anne Nielsen

4. del af artikelserien En plads til Peter
- udkom første gang i Næstved Tidende den 4. november 2000

Peter havde sine teknikerbukser på den dag, han begyndte at skrive.

Skoleleder Anne Harvig trak hen for at kigge ham over skulderen og stirrede tavst på de fire bogstaver, han forsigtigt tegnede op med blyanten:

Anne

- Jeg har det hele i hovedet, jeg skal slet ikke se efter et manuskript. Det er det smarte ved det, smilede han hemmelighedsfuldt.

Rundt om bordet i det smalle lærerværelse gik termokanderne på omgang; en af eleverne fra køkkenholdet ankom med et fad små butterdejskager med æblefyld. Men det var svært at tage øjnene fra skriveblokken.

Egentlig var det Annes mand og medforstander Micki, der skulle se det her – Micki, der skulle overbevises om, at Peter godt kunne styre lyset under den kommende teaterforestilling, selv om han hverken kunne skrive en lys-anvisning eller læse det bagefter.

Tændstikmænd
For et år siden klarede han sig fint med små tegninger: Tændstikmænd og – damer, der med et selvopfundet kropssprog fortalte ham, at nu var man altså nået til den og den replik, og nu skulle han blænde op for de og de lys.

Men han havde jo aldrig lært at læse. Gennem hele sin gang på specialskole og ungdomsskole, lige op til den tid, hvor han som 19-årig begyndte på Teaterbygningen, var det aldrig lykkedes.

Og nu var han aldeles opsat på noget, der krævede evnen til at følge med i hele to tekster på en gang. Han ville styre både det almindelige lysbord, som han havde prøvet før, og de 16 bevægelige Martin lamper, der får deres 'ordre' fra computeren.

Det krævede nok lidt mere skriftsprog, end hvad en tændstikmand kunne klare.

En blyant i næven
Men Peter havde åbenbart også øvet sig, selv om guderne måtte vide hvor og hvornår. "Derhjemme på værelset", sagde han bare, selv om hverken lederne eller Peters nye kontaktlærer, Leif Nielsen, nogensinde havde set ham tegne et ord, der ikke var skrevet af fra noget andet.

Peters egen tidsfornemmelse har alle dage været ret tåget, så det var ganske enkelt ikke til at sige, hvor mange timer eller uger, han havde siddet alene med en blyant i næven.

Først lavede jeg alle de tegninger. Men så fik jeg det ind i mit hoved, at jeg godt vil prøve noget andet. Jeg ville godt prøve at blive bedre til at skrive. Til den her forestilling kunne jeg tænke mig både at skrive og tegne.

Lysende øjne
Micki Harvig dukkede omsider op på lærerværelset, hvor Peter og Anne gik og ventede på ham. Og nu sidder de alle tre ved en teknikerpult på teatret for at afprøve Peters nye system.

Micki er skolens ekspert, når det gælder sceneteknik. Han tænder for computeren, rører ganske let ved musen – og oppe under loftet er der 16 lysende øjnene, der lydigt ruller frem og tilbage.

Han ser på Peter:

- Når publikum kommer ind, skal du klikke på computeren og køre etteren op på lysbordet. Hvordan vil du skrive det?

Peter tegner sit svar med to bogstaver: F e

- Hvad betyder det?

- Det betyder "folk ind".

Computeren tegnes som en cirkel, lysbordet som en firkant. Op- og nedadgående pile betyder "blænd op" og "blænd ned". Fortløbende cifre fortæller ham, hvor langt han er kommet i rækken af instrukser. Men han skal også skrive noget om skuespillernes bevægelser.

- Hvordan vil du skrive "ved Kristian rejser sig?" spørger Anne.

Peter skriver V K og går i stå. Det ender med en tegning, en tændstikmand med armene i vejret.

Bibelen
Efterhånden har Peter fået lavet et gnidret mønster af bogstaver, tegninger og tegn. Og han begynder at rode rundt i det. Betyder M S "musik start" eller "musik stop"? Skal lyset nu blændes op eller ned? Peter ser intenst på Micki, som om svarene stod at læse et sted i hans ansigt.

- Du skal ikke kigge på mig, du skal kigge på det, du har skrevet. Det er dét, som er Bibelen.

Hvis det her skal fungere, kommer Peter til at skrive mindst 80 forskellige lysanvisninger til computerne. For slet ikke at tale om alle dem, der skal skrives til lysbordet.

Micki, Peter og Anne er alle sammen klar over, at denne øvelse handler om mere end et manuskript til nogle lys.

Det handler om Portalen.

En magisk uge
Peter er netop blevet lovet en uges praktik i kulturhuset Portalen ved Hundige – noget, han har snakket om og regnet med og glædet sig til i mere end to år, lige siden han begyndte på Teaterbygningen.

På Portalen får han virkelig brug for de bukser, hans far købte til ham for over et halvt år siden – bukserne med de magiske ord på benet: "Peter West, scenetekniker."

På Portalen arbejder de også med computerstyrede lys. Og de vil nok prøve mig af for at se, hvor god jeg er...

Men hvad nu, hvis han aldrig kan blive god nok?

En plads til Peter

Den fortællende serie, som vandt FLiD-prisen i 2001, udkom først i Næstved Tidende. Senere blev de enkelte afsnit samlet i et hæfte, som blev udgivet af Landsforeningen Ligeværd.

En gratis kopi af hele Peterhæftet kan bestilles ved tilsendelse af frankeret svarkuvert (A4 størrelse) til Language Arts v/Anne Nielsen, Vollerupgade 47, 4792 Askeby.

I de senere år har jeg bl.a. også skrevet fortællende serier om en 19-årig bankrøver og en uge i en folkeskoleklasse. Begge dele er udkommet i Næstved Tidende

Til top  Printervenlig udgave

Language Arts
telefon +45 5581-0105 - mobil +45 2233-8307
anne@language-arts.dk